Boganmeldelser af Fleksjob og førtidspension - Når arbejdsevnen er nedsat

Boganmeldelse af socialrådgiver Elias Milan Haunstrup Madsen

”Fleksjob og førtidspension – når arbejdsevnen er nedsat”.

Jeg har været uddannet socialrådgiver siden 2011, og har siden da arbejdet inden for det specialiserede område – Psykiatri og misbrug, socialt udsatte, domsanbragte mv. – og er i dag på et forsorgshjem hvor vi som socialrådgiver møder en bred vifte af socialfaglige opgaver, herunder særligt boger, hvis arbejdsevne er nedsat i større eller mindre grad.

Bogen er inddelt i 12 kapitler der i et let forståeligt sprog guider læseren gennem, et ellers meget svært tilgængeligt og komplekst sprogbrug, såvel som lovområde.

Trin for trin føres læseren til en bedre forståelse af såvel ens muligheder inden for loven – før, under og efter et sagsforløb - som ens egene muligheder og ansvar for, at fremme sagen ved at være/blive afklaret med den situation, man står i.

Bogen indeholder relevante, og brugbare coachende redskaber der  er lette, at forstå og anvende, såvel for borger, som sagsbehandler, men også for enhver anden fagperson der arbejder inden for det socialfaglige område.

Denne bog, såvel som de andre i serien vil jeg klart anbefale til alle der arbejder inden for det socialfaglige område. Jeg tænker også, at det vil give rigtig god mening, at inddrage dem på socialrådgiver uddannelserne. Især fordi, at man her får et ellers meget komplekst lovområde forklaret i et forståeligt sprog, som dermed kan være til stor gavn for den studerende gennem en grundlæggende forståelse af netop et nutidigt og meget vigtigt lovområde der ofte ændres igennem løbende reformer.

Endvidere ser jeg, at denne bog vil kunne være til stor hjælp for både nyuddannede, såvel som socialrådgiver der kommer fra et andet fagområde, og starter i et jobcenter inden for afklaring til fleksjob og førtidspension.

Bogen er med til, at vise de muligheder der er inden for lovområdet og samtidigt fremhæver den vigtigheden i, at der fra starten af - og forsat hele vejen under et forløb – tydeligt afstemmes forventninger.

Særligt det, at der er fokus på, at se muligheder frem for barriere, og at såvel borger som socialrådgiver har et fælles ansvar i, at belyse en situation gør bogen rigtig god og relevant.

Jeg vil klart anbefale bogen, til alle der arbejder, eller ønsker, at arbejde inden for det socialfaglige område – med fokus på beskæftigelsesområdet.

Med venlig hilsen

Elias Milan Haunstrup Madsen

Socialrådgiver